Bring østen ind i dit hjem med marokkanske fliser

I mange år har den stil, som man populært kalder for ny nordisk, hittet i rigtig mange af de danske hjem. Det skyldes, at mange af os har haft et behov for at vende tilbage til det traditionelle og til rødderne i en verden, der stadig bliver mere og mere international. Men nu er der sket noget, der trækker stil og indretning i en anden retning.

Der er nemlig begyndt at komme en stigende interesse for det orientalske og østlige, når det kommer til boligindretning. Det kan man se i flere danske hjem, hvor fremmedartede mønstre og farver begynder at snige sig ind.

Marokkanske fliser

Østens kultur er spændende

Der er flere grunde til, at vi nu begynder at være åbne over for fremmede og mere eksotiske indspark, når det kommer til indretningen af vores hjem. For det første er vi blevet mere bevidste om den mellemøstlige, afrikanske og asiatiske kultur, fordi vores samfund er blevet mere multikulturelt.

For det andet rejser vi mere, end vi nogensinde har gjort før. Derfor får vi meget mere inspiration, end vi gjorde før i tiden. Et af de steder, som rigtig mange danskere rejser til, er Marokko.

Marokko er kendt for sine fliser

Marokko er et utrolig smukt, hyggeligt og behageligt sted. Her kan man opleve en bid af den afrikanske kultur uden at skulle rejse alt for langt bort. Samtidig er Marokko et mekka af lækker mad, smuk musik og ikke mindst fantastisk arkitektur.

En af de ting, som Marokko er særlig kendt for, er sine mange fliser. De smukke fliser er farverige, og de er sat sammen, så de danner kreative mønstre. Fliserne er overalt; på gulvene, væggene, i badeværelset og som bedækning af husene. Og lige præcis disse fliser, kan man faktisk gøre til en del af ens eget hjem.

Køb marokkanske fliser til køkken eller badeværelse

Når man indretter sit hjem i Danmark, så vil det næppe fungere godt at gå lige så meget amok med fliser, som de gør i Marokko. Men nogle marokkanske fliser hist og her kan fungere som et eksotisk og spændende indspark.

På hjemmesiden marokk.dk kan man finde et stort udvalg af smukke fliser, importeret direkte fra selveste Marokko. Disse fliser bliver leveret til ens hjem, og herefter kan man selv montere dem. Ofte vil det fungere rigtig godt i enten køkkenet eller badeværelset, hvor fliser er et naturligt element.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *