Brug Black Friday til at forsøde tilværelsen

Vil du gerne tilføje noget nyt og lækkert til din livsstil, så som et flot digitalkamera, der kan tage knaldgode billeder, eller måske du gerne vil have en ny computer, hvorfra du kan shoppe løs på diverse webshops? Så er Black Friday helt sikkert en dag, hvor du skal finde kreditkortet frem!

Hvad er Black Friday?

Black Friday er et amerikansk shoppekoncept, som har eksisteret i rigtig mange år ovre i USA. Udtrykket Black Friday har været kendt siden 1960’erne, men siden 00’erne har Black Friday været på den måde, som vi kender den i dag. Den fjerde torsdag i november ligger den amerikanske helligdag Thanksgiving. Balck Friday ligger så dagen efter Thanksgiving, og mange mener, at Black Friday er startskuddet på den store julehandel.

Typisk vil det på Black Friday være muligt at spare flere hundrede dollars på diverse ting. Mange af de store elektronikgiganter sælger deres elektronik til latterligt lave priser, sådan at selv de studerende kan være med. Mange af disse knaldtilbud er dog i begrænset antal, hvilket har gjort, at mange amerikanere vælger at lægge sig i kø i flere dage inden Black Friday, sådan at de kan være garanterede at få det produkt, som de har udset sig.

Black Fridays indtog i Danmark

Første gang vi i Danmark rigtig fik lov til at opleve Black Friday var i år 2014. På den måde kan man sige, at Black Friday stadigvæk er et ret nyt fænomen i vores lille land. I 2014 var det kun enkelte butikker, som var med til at skabe et sandt udsalgsmekka for de danske forbrugere, men noget tyder på, at der kommer til at være flere butikker at vælge imellem i år 2015. På blackfriday-guide.dk bliver der løbende opdateret med hvilke butikker, der tager del i Black Friday galskaben med absurd gode tilbud. Her kan du se både hvilke fysiske butikker og webshops, som vælger at afholde Black Friday.

Hvorfor du skal tage til Black Friday

Rigtig mange har en eller anden ting, som de går og drømmer om. Her menes der noget materialistisk, som for eksempel en ny MacBook Air, et lækkert kamera eller måske endda den helt perfekte vinterjakke. Dog er det tit prisen som sætter sine grænser. Fordi hvis man nu gerne både vil have en flot vinterjakke, et kamera og en ny MacBook Air, så kan det hurtigt blive en dyr affære for flere tusinde kroner. Black Friday er skabt til at gå ud og lave disse dyrere køb. Her kan det være, man er heldig, at Elgiganten har valgt at lave et godt tilbud på både en MacBook Air og et lækkert Canon kamera. Måske er man endda også så heldig, at ens favorit webshop har valgt at holde udsalg på alle vinterjakker, sådan at man også kan få den til en meget billigere pris.

Black friday
Black Friday

Gode råd omkring Black Friday

Selvom Black Friday byder på rigtig mange gode tilbud, så kan det være en god idé at sætte sig ind i, hvilke tilbud de forskellige butikker har på dagen. På den måde kan man være sikker på, at man finder de ting, man gerne vil investere i til den bedst mulige pris, så man ikke ender med at komme skuffet hjem, fordi man kunne have sparet femhundrede kroner i en anden butik, som lå lidt længere væk end den butik, hvor man endte med at købe sin nye vinterjakke. Det kan også være en super god idé at kigge i både de fysiske butikkers kataloger lige såvel som diverse webshops, da der ofte kan være mere at spare ved at købe tingene online.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *