Derfor har Lyngby-vasen opnået klassikerstatus

Vi kender den alle sammen: Den ikoniske Lyngby-vase, der har prydet og stadig pryder mange danske hjem. Men hvordan har denne vase opnået sin status som en klassiker, og hvorfor sælges vasen stadig som varmt brød? Vi giver dig her i denne artikel en kort oprids af Lyngby-vasens historie samt en belysning af Lyngby-vasens egenskaber og kvaliteter.

Der var engang for længe siden i 1936…

Det hele startede tilbage i 1936, hvor man på en dansk støbefabrik begyndte at støbe den populære Lyngby vase. Denne støbefabrik var porcelænsfabrikken i Lyngby. Men som det går med så meget andet, så kan forretninger også gå op og ned – og i Lyngbys tilfælde gik det helt ned i 1969, hvor porcelænsfabrikken måtte lukke.

Mellem 1969-2012 blev der ikke produceret Lyngby-vaser fra porcelænsfabrikken. Den smukke vase, der var blevet et kært eje i manges hjem, var nu på vej mod at blive et sjældent samleobjekt, der kun blev sværere og sværere at få fat i.

Heldigvis endte dette i 2012, da arkitekten Daniel Hilfling relancerede den smukke Lyngby-vase, der med tiden havde opnået klassikerstatus. At der ikke har været produceret Lyngby-vaser fra 1969-2012 har ikke haft noget effekt på vasens design. Tværtimod. Hilfling har genskabt vasen med omhu for dens unikke historie – kun en ny og moderne kant på vasen er tilføjet for at gøre den mere afdæmpet.lyngby vasen

Hvilken stil er du til? Lyngby-vasen klæder ethvert hjem

Det er ikke kun vasens unikke historie, der har gjort den til et populært samleobjekt i mange danske boliger. Lyngby-vasens design og kvalitet spiller også en stor rolle for dens popularitet.

Vasens design er enkelt – men ikke så enkelt, at det er kedeligt. Vasens rene linjer går nemlig igen på dens flade, der har ”dybe” riller og som giver vasen et elegant, stoflignende look. Om du har en detaljeret boligstil eller foretrækker rene linjer i dit hjem, så er vil Lyngby-vasen uden tvivl passe ind, og give dit hjem et lækkert touch af dansk design.

Farverne, som Lyngby-vasen kan fås i, er mange, men fælles for hele farveudvalget er, at nuancerne er dæmpede – ligesom designet. Vælg mellem hvid, sort, grøn eller glas, alt efter hvad du er til.

Lyngby-vasen kan både bruges som blomstervase og som skulptur

Lyngby-vasens klassikerstatus kommer sig også af, at vasen ikke nødvendigvis kræver den flotteste og dyreste blomsterbuket for at tage sig godt ud. Det er nemlig meget forskelligt, om vasen bruges som blomstervase eller som skulptur i hjemmet.

Men det ene er hverken mere rigtigt end det andet. Fordi vasen netop er designet efter en enkel og elegant stil, kan man efter behov vælge, om den skal stå med eller uden blomster. Som sagt har Lyngby-vasen gennem tiden opnået sin status som et samleobjekt (og til tider et sjældent et af slagsen!), og derfor vælger mange at lade vasen stå fremme som en flot skulptur i hjemmet.

Dermed ikke sagt, at blomster ikke klæder vasen. Skulle du sidde i held og få en smuk buket blomster, egner vasen sig perfekt til at lade buketten stå her i, fordi dens enkle design ikke stjæler bukettens skønhed. Lyngby-vasen vil snare fremhæve enhver blomsterbukets ynde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *