Find inspiration til en lidt anderledes polterabend her

Vi kender alle de klassiske polterabends. Gommen bliver vækket tidligt om morgenen eller hentet på arbejde. Herefter bliver han udsat for diverse ydmygelser, som fx at gå i dametøj igennem strøget eller te sig helt åndsvagt på andre måder. Så sluttes der af med bajer og bytur, og måske en stripper, hvis der da ellers er til det i budgettet.

Men kunne det ikke være meget sjovt at prøve at arrangere en lidt anderledes polterabend. Fx hvor gommen ikke nødvendigvis skal trækkes igennem alle de klassiske påfund, men hvor hele selskabet i stedet kan blive udfordret på en måde de ikke er vant til. Hvis det lyder som noget der kunne fange din interesse, så læs videre her, når vi præsenterer vores idéer til en lidt anderledes polterabend.

Escape Room

Noget, der er meget oppe i tiden, er escape rooms. Denne kreative aktivitet kræver fuld indsats og koncentration fra alle deltagere.

Et escape room er et lokale, hvor op til flere personer bliver spærret inde. Den eneste vej ud, er gennem samarbejde. Lokalet indeholder nemlig en lang række gåder og mysterier, der skal løses for at man kan finde frem til nøglen der giver frihed.

Denne aktivitet garanterer sjov og underholdning for hele selskabet, da der er brug for alles hjælp for at løse mysterierne. Så hvis du trænger til at finde din indre Sherlock Holmes frem, bør du kraftigt overveje at vælge et escape room til den polterabend du arrangerer.

Segway

En polterabend, hvor alle de nærmeste venner er samlet, er en oplagt mulighed for at prøve noget, man måske ikke lige har mulighed for til dagligt. Derfor kan det sagtens være det oplagte tidspunkt at prøve en segway.

Dette lille, tohjulede køretøj er faktisk overraskende nemt at styre, når man lige er kommet i gang, og når man først har styr på det basale, kan man få en kæmpe oplevelse ud af det.

Der er firmaer, der arrangerer polterabends, hvor segway spiller en hovedrolle, og hvor der samtidig er et konkurrenceelement i det. Hvis du vælger denne løsning, skal det nok blive et hit blandt arrangementets deltagere, samt danne et par væddemål om hvem der giver i byen senere.

Sumofodbold

Apropos aktiviteter man ikke får prøvet i hverdagen, kunne dette meget vel være chancen for at få stablet en sumofodboldkamp på banen.

Sumofodbold er præcis ligesom almindelig fodbold, hvis man altså ser bort fra, at samtlige spillere vil være iført kæmpe store sumodragter, der gør det nærmest umuligt at løbe, sparke til bolden eller bevæge sig normalt.

Med et sådan handicap hos alle spillere, er der garanti for en uforudsigelig kamp med masser af dueller og nærkampe. Dermed bliver der også rig mulighed for sund konkurrence og væddemål spillerne i mellem, ligesom vi har at gøre med en aktivitet, hvor alle bliver involveret.

 

Hvis man bruger fantasien, findes der mange andre spændende, underholdende og anderledes aktiviteter, der ikke normalt bliver associeret med polterabends, som ikke desto mindre vil være oplagte muligheder, få at få sendt gommen godt afsted inden den store dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *