Opgrader dit look med smykker

Man kan aldrig få for mange smykker, og smykker er en uundværlig del af dit outfit. De er geniale til at style et outfit op og ned, og de er gode til at få dit outfit til at se ud af lidt mere. Derfor er det en god idé at bruge smykker til at opgradere dit look en lille smule.

Din arbejdsuniform

Rigtigt mange arbejdspladser har en dresscode, og nogle arbejdspladser har sågar uniform, for eksempel hos politiet og på sygehusene. Rigtigt mange erhvervsvirksomheder kræver konservativ påklædning af deres medarbejdere, hvilket i et vist omfang er forståeligt, når man skal sende et seriøst og professionelt signal til sine kunder.

Men det kan altså blive lidt kedeligt i længden, når man skal have det samme på hver dag – eller i hvert fald den samme lidt tunge, grå stil. Og her kommer dine smykker ind i billedet. Smykker er nemlig som udgangspunkt temmelig små, og de bliver derfor ikke bemærket på samme måde, som hvis du kom ind på kontoret med for eksempel en stor blomstret hat.

Du kan derfor sagtens sætte dit personlige præg på dit outfit med smykker, som viser noget om din personlighed, uden at du samtidig skal stå skoleret over for chefen for at skeje for meget ud.

Måske er du vild med farver, men du arbejder på et advokatkontor, hvor dresscoden hedder sort, hvid, mørkeblå og grå. Her kan du tilføje farverige smykker og tilmed faktisk vælge nogle ret store ringe, øreringe og halskæder, for de vil stadig være små nok til, at farverne her vil være acceptable. Gå med en regnbuering, nogle hoops med lyseblå safirer og en halskæde med orange og pink sten. Det er stadig diskret, men i den grad med til at løfte dit outfit og give det personlighed. Hvis du har brug for inspiration, kan du kigge et stort udvalg igennem på smykkemester.

Den festlige lejlighed

Skal du til fest, og er i tvivl om, hvad du skal have på? Måske kalder den sorte cocktailkjole på dig, men du er bange for, at det bliver for kedeligt? Med smykker vil du nemt kunne pifte en sort kjole op, så den syner af meget mere. Desuden kan du faktisk fremhæve nogle af dine egne smukke detaljer med farvede smykker. Har du for eksempel grønne øjne, er det super smukt at tage nogle lidt større blå eller grønne øreringe på, fordi farven i øreringene får farven i dine øjne til at poppe endnu mere frem.

Vil du gerne opgradere dit look, så gå efter noget, der fortæller noget om dig. Det skal altså have noget sjæl og noget nerve og ikke blot være en tynd guldring. Hvis du skal peppe et look op, skal der lidt mere til end dét. Kan du godt lide store smykker, så gå med det chunky look med store guldkæder og armbånd og massive ringe. Kan du godt lide det mere diskrete, så gå efter de tynde diamantringe og små øreringe med farverige sten. Det behøver ikke være meget, men selv de mindste smykker kan gøre noget lækkert for dit outfit, hvis de blot glimter en lille smule.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *