Skjorter klæder enhver

Endnu en dag med tøjkrise. Suk. Vi har alle været der – piger som drenge, mænd som kvinder. Hvad skal vi have på? Hvordan finder vi det sæt tøj, der tager os ud fra vores bedste sider? Er dette tøj for fint, eller er dette tøj for afslappet? Dette er blot nogle af de få spørgsmål, som vores indre stemme stiller, når vi står foran garderobeskabet, inden vi f.eks. skal ud af døren og på arbejde, mødes med nogen til en kop kaffe eller til en fest.

At mænd ikke oplever tøjkriser, er ganske enkelt en løgn – de findes for det mandlige køn (men måske dog i mindre grad end hos kvinder). Heldigvis er dame- og herremode ikke nær så skarpt opdelt, som de forskellige køns modebeklædning var for 70 år siden. Både mænd og kvinder går den dag i dag med bukser. Og også skjorten kan man finde i både herre- og dameafdelingerne.

Skjorter

Hvis du ikke allerede har en skjorte til at hænge i skabet, bør du læse her, hvorfor du bør anskaffe dig en – hurtigst muligt. Hvis du allerede har flere skjorter til at hænge i skabet, bør du også læse her, hvorfor du bør anskaffe dig et par stykker mere!

 

Til hverdag…

Skjorten er uden tvivl er must-have, hvis du alt for ofte står og bruger din dyrebare tid om morgenen inden arbejde på at lede i skabet efter tøj, som du kan have på til hverdag. Og hvad passer lige, når man kan vil se lidt godt ud på arbejde?

Det går ikke, at møde op i for afslappet tøj. Så joggingsættet kan du godt lægge tilbage. Det går heller ikke at møde op på arbejde og ligne en, der er på vej til en Oscar-fest. I dag er heller ikke dagen, hvor gallakjolen eller pingvindragten kommer ud og ser dagens lys.

Med en dags arbejde foran sig er det vigtigt at vælge noget, som man føler sig godt tilpas i, og som klæder en. Så undgår man i hvert fald, at man føler sig utilpas og utiltrækkende, når man begiver sig af sted for at tjene til sit daglige brød.

Heldigvis findes der et væld af skjorter i forskellige farver, der klæder både mænd og kvinder. Både oversize-skjorter og figursyede skjorter klæder der fleste kroppe, hvad enten man fortrækker at beklæde benene med bukser eller skørt.

 

… Og til fest!

Når man har tjent til dagen og vejen, skal det fejres – typisk i den noble anledning at det er weekend, eller også skal livet ha’ sit krydderi ved andre festlige lejligheder som f.eks. fødselsdage, bryllupper eller jubilæums. Typisk er det ikke svært at finde en lejlighed, hvor man kan finde på noget at fejre her i livet – for livet er jo dejligt, og vi skal nyde det!

Desværre er tøjkrisen ikke kun en hverdagsbanalitet. Dens grumme ansigt kan også vise sig i timerne før du skal ud og more dig! Som sagt findes der et væld af skjorter til både herrer og damer – og også af den mere festlige slags!

Er aftenens festlook ved at ryge i vasken kan en fin skjorte og et par stiletter redde enhver dame i nød, og det er de færreste kvinder, der ikke tiltrækkes bare en lille smule af en mand med en lækker skjorte!