Sådan sparer du penge, når du skal indrette

Mange tror, at det koster en formue at indrette et stilfuldt og moderne hjem. Især hvis du er studerende, kan det være svært at overskue, hvordan du dog skal få råd til at indrette dit værelse uden at skulle gå på kompromis med forskellige elementer.

Dette er dog en fejlopfattelse, for faktisk behøver det ikke at koste alverden at indrette et rum. I dette indlæg finder du en række tips til, hvordan du kan spare penge, når du skal indrette. Disse tips kan bruges i ethvert rum og kan tilpasses enhver smag, så læs med, og bliv klogere.

Tag på genbrugsjagt

Hvad enten du mangler et nyt skrivebord eller en kommode, så kan det virkelig betale sig at købe brugte møbler. Der er nemlig masser af muligheder for at købe genbrugsmøbler både på internettet og på loppemarkeder rundt omkring i landet. Én ting er dog stensikkert: Der er mange penge at spare.

Du kan starte med at undersøge, hvilke loppemarkeder der afholdes i nærheden af dig og tage afsted på loppejagt. Her er der helt sikkert rig mulighed for at finde sjove og unikke møbler til billige penge.

Er du ikke til loppemarkeder, findes der heldigvis et hav af internetsider, hvor du kan købe brugte møbler. Virksomheden 3R Kontor istandsætter eksempelvis brugte kontormøbler af høj kvalitet på en bæredygtig måde. På den måde kan du både gøre noget godt for miljøet og for din pengepung. Se deres store udvalg her.

Gør-det-selv

Skal du indrette et rum, så start med at overveje, om der er nogle af møblerne, du selv ville kunne bygge. I dag findes utallige guides online, som henvender sig til den almene befolkning. Du behøver altså ikke at være uddannet tømrer for selv at bygge diverse ting.

Hvad enten du er på udkig efter et skrivebord, en hylde eller et tøjstativ, så kan det godt betale sig selv at give sig i kast med disse ting. De nævnte møbler er netop særligt moderne på et værelse hos en studerende, og de er populære selv at bygge, og derfor er det ekstra nemt at finde guides online til, hvordan du bygger disse.

Er der ikke særlig meget handyman over dig, så er dette selvfølgelig ingen skam. I sådanne tilfælde bør du overveje, om der er nogle i din omgangskreds, du kan trække på. Hvad enten din mor er kreativ med en pensel, eller din onkel er tømrer, så spørg dem om hjælp – de vil med garanti ikke sige nej.

Ønsk dig de dyre ting i gave

Når du skal indrette et rum, er det en god idé at overveje, om du kan ønske dig nogle af de dyrere ting i gave til enten fødselsdag eller jul. Det kan eksempelvis være noget af en udgift at skulle købe en seng, hvis du er på SU, og derfor er det en god ting at ønske sig i gave.

Næste gang du har fødselsdag eller til næste jul, bør du overveje, om der er nogle lidt større ting, du mangler på dit værelse eller i din stue. Det er også smart at ønske sig tilskud til de forskellige ting, så det kan afpasses til ethvert budget, og så du selv har mulighed for at vælge præcist, hvad pengene skal bruges til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *