Smykker og ure du selv kan style

Smykker er en hurtig og effektiv måde at tilføje lidt ekstra til dit look. Om det er et flot ur, en halskæde der matcher øreringene eller noget helt tredje, kan man virkelig være kreativ med den rette accessory. Med mindre man laver sine egne smykker, er man ofte dog begrænset af smykkets udseende. Med Christina Watches smykker er der mulighed for at sætte charms på de lækre armbånd og ure, der kommer i alverdens forskellige farver og materialer. På den måde kan du få dit smykke lige som du ønsker det.

Smykker til ethvert look

Christina Watches smykker er primært kendt for deres ure. Den første rem var lavet af læder, og selve urskiven var viklet ind i remmen. Men som prikken over i’et, kunne man selv sætte charms på, som er perler med sit helt individuelle udtryk og design.  Om du er til mange charms i forskellige farver eller få charms i samme stil og udtryk, så er der ingen grænser for kreativiteten. Og hvis du er interesseret i stjernetegn, kan du også udtrykke dette via dit smykke. Og i de nyere kollektioner, har hun tilføjet charms med bogstaver og tal, samt urskiver, der kan indgraveres med en personlig tekst.

Christina Hembo går ikke ned på kvalitet, selvom urene har en god pris. Urene er nemlig udviklede i Schweitz, og da schweiziske ure er anerkendt verden over, er du ikke i tvivl om at du får et godt produkt i hænderne. Derudover er diamanterne og ædelstenene selvfølgelig ægte og smykkerne er udviklet i sterlingsølv.
Ud over de velkendte Christina Watches smykker, har designeren tilmed designet og udviklet ringe, øreringe og halskæder, der også kan designes på forskellige måder.

Om Christina Hembo

Christina Hembo er født i 1978 i Aarhus. Hun er gift og har to børn med ægtefællen Claus Skødt Hembo. Hun udvikler smykker og holder foredrag omkring sig selv og sin virksomhed.
Christina er iværksætter med stort I. Siden hun var barn, har hun igennem små projekter udlevet sin passion for design og kreativitet. Da hun var 9 år gammel, solgte hun adgang til legepladsen i forældrenes baghave til 25 øre, og nogle år senere lavede hun sin egen avis, som hun solgte til 5 kroner.

Siden skulle hun studere design i Storbritannien, hvor hende og hendes mand fik idéen til at udvikle smykker af høj kvalitet til en god pris. Priserne var inspireret af flyselskabet Ryanair’s billige billetter, hvor alt unødigt var sparet væk, for at holde prisen i bund.

Christina Watches blev grundlagt i London i 2002 og urene blev solgt fra det engelske studieværelse. Siden har det taget tilløb, hvilket man må sige, har været en succes. Christina har vundet priser som Årets Kvindelige Iværksætter 2008, Årets Kvindelige Virksomhedsejer 2010 og Gazelleprisen i 2015 og 2016.

Christina Hembo er beviset på at man kan opnå sine drømme og mål, hvis man virkelig brænder for det og kæmper igennem. Hun kender markedet og er god til at udvikle produkter til sine købere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *