Hvordan opstod streetwear?

Historien bag streetwear er ikke synderligt lang. Der er ingen tvivl om, at der er sket meget med denne tøjstil på kort tid. Det startede som en græsrodsbevægelse, hvorfor det også kan være svært at lave en endelig definering af, hvad streetwear reelt set er, da der er mange forskellige syn på det. Streetwear er desuden også en tøjstil, der er under konstant forandring, men dog indenfor en række relativt faste rammer, da streetwear siden oprindelse har været centreret omkring bestemte stykker tøj, hvilket i høj grad inkluderer jeans, t-shirts, kasketter og sneakers.

Det er ikke noget, som man kan slå helt fast, men det har dog altid været anset som at streetwear er noget, der er født ud af Los Angeles’ surferkultur tilbage i slutningen af 1970’erne og i starten af 1980’erne. Det menes, at det var den lokale surfer Shawn Stussy (ja, det er naturligvis ham, der står bag mærket Stussy), som startede det hele, da han begyndte at sælge custom t-shirts, der var blevet udstyret med et print af hans eget logo, som han også brugte på hans surfboards. I starten solgte han dem fra bagagerummet af sin bil, men det varede dog ikke længe inden han fik stor succes med det og derfor fik muligheden for at åbne sin egen butik.

Hvem har haft indflydelse på streetwear?

Der er mange ting, der har haft indflydelse på udvikling af streetwear – det er ikke kun personer, men eksempelvis blev der i starten af 1980’erne taget store inspiration fra blandt andet punk- og hiphop-kulturen. Det var desuden også i samme tidsrum, at store og veletablerede brands som Adidas og Kangol blev en del af streetwear-bevægelsen, hvilket blandt andet resulterede i, at Nike fik øjnene op for markedet og i 1984 opsnappede de den store basketballspiller Michael Jordan, der tidligere havde et samarbejde med rivalen Adidas. Det viste sig hurtigt at blive et vendepunkt for streetwear hele verden over, da Nike i forvejen var meget populær på sneaker-markedet, så udviklede det sig til at de i 1980’erne og 1990’erne dominerede størstedelen af sneaker-markedet.

Nike og Adidas er selvfølgelig ikke de eneste brands, der var meget populære indenfor streetwear i den periode. Eksempelvis var der også mange andre store brands som Champion, Carhartt og Timberland, som var en stor del af streetwear, men dog i særlig grad på Østkysten i USA, hvor kendte rap-grupper som Wu Tang Clan gik meget klædt i tøj og sko fra ovenstående mærker. I dag er der opstået en lang række mindre (og også danske) streetwear-brands, og der er faktisk rigtig mange af dem, der sagtens kan konkurrere med de store brands som Carhartt, Nike, Adidas og så videre. Her er i Danmark er der også opståede mindre brands, der har særligt fokus på streetwear, der har gjort et stort indtog på det danske marked for streetwear i løbet af det seneste stykke tid, hvilket blot bevidner om, at der er mulighed for mindre brands at trænge igennem barrieren og komme ind på markedet for streetwear.