Sådan finder du den helt rette neglelak

Rigtig mange kvinder går op i at se pæne, elegante og velplejede ud. I denne sammenhæng spiller hænderne også en stor rolle, en fin hånd med velplejede negle ser bare mere gennemført og præsentabelt ud. I de næste afsnit guider vi dig til at finde den helt rette neglelak type og farve for dig.

Start med at vælge type af neglelak

For dig som måske ikke er vant til at bruge neglelak, så kan det virke som en hel jungle at finde ud af, hvilken type man skal vælge.

Der findes de traditionelle neglelakker, der typisk er tørre efter 10-15 minutter og som fjernes let med acetone. Så findes der gele neglelak, også kaldet shellack, som skal påføres på en særlig måde og som skal tørre under UV-lys. Denne metode holder længe, men er omvendt også svær at fjerne igen. Sidstnævnte kræver også, at du investerer i en UV-lampe.

Hvilken farve neglelak skal jeg vælge?

Farver på neglelak er i høj grad en smags sag, som bedst bestemmes af den enkelte person, som skal have den på. Mange vælger dog at bruge en neutral farve til hverdag – farver som gennemsigtig, perlemor, lys rosa, lysebrun eller hvid. Til fest eller særlige anledning, kan det være oplagt at putte lidt mere kulør på neglene. For eksempel i julemånederne er farven rød helt oplagt. Til en sommerbrun hånd står pangfarver som pink, orange og gul også rigtig godt.

Sådan får du din neglelak til at holde længere

Først og fremmest så bør du altid opbevare din neglelak i køleskabet. Hvis din neglelak opbevares ved stuetemperatur eller varmere, kan den bliv tyk og klumpet og herved svær at påføre. Rengør altid din negle før påføring af lak og fil også gerne neglen jævn. Brug med fordel en underlak, så du undgår at din negle misfarves. Lad underlakken tørre før du påfører 1-2 lag af den farvede. Lad så den farvede neglelak tørre helt, før du til sidst påfører en gennemsigtig toplak – den har til formål at passe ekstra godt på neglelakken. Hvis du synes det bliver for tidskrævende, eller du ikke vurderer du har fingresnilden til det, så kan du altid få det gjort på en negleklinik.

Hvor kan man købe neglelak?

Neglelakker kan efterhånden købes et væld af steder. Neglelak sælges i typiske forretninger, som specialiserer sig i personligpleje, men tit og ofte kan du også finde neglelak i moderne tøjbutikker og livsstilsbutikker.

Ydermere kan neglelak naturligvis også købes massere af forskellige steder på nettet på diverse webshops. Der findes neglelakker i mange forskellige prisklasser. Du er dog nød til at prøve dig lidt frem, for når en neglelak først er åbnet, så kan den altså ikke returneres igen. En neglelak har en typisk levetid på 1-2 år efter første åbningsdato. Det er en god idé at have 4-5 neglelakker på lager derhjemme, så man har lidt forskellige farver at skifte mellem alt efter humør og anledning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *