Find inspiration til en lidt anderledes polterabend her

Vi kender alle de klassiske polterabends. Gommen bliver vækket tidligt om morgenen eller hentet på arbejde. Herefter bliver han udsat for diverse ydmygelser, som fx at gå i dametøj igennem strøget eller te sig helt åndsvagt på andre måder. Så sluttes der af med bajer og bytur, og måske en stripper, hvis der da ellers er til det i budgettet.

Men kunne det ikke være meget sjovt at prøve at arrangere en lidt anderledes polterabend. Fx hvor gommen ikke nødvendigvis skal trækkes igennem alle de klassiske påfund, men hvor hele selskabet i stedet kan blive udfordret på en måde de ikke er vant til. Hvis det lyder som noget der kunne fange din interesse, så læs videre her, når vi præsenterer vores idéer til en lidt anderledes polterabend.

Escape Room

Noget, der er meget oppe i tiden, er escape rooms. Denne kreative aktivitet kræver fuld indsats og koncentration fra alle deltagere.

Et escape room er et lokale, hvor op til flere personer bliver spærret inde. Den eneste vej ud, er gennem samarbejde. Lokalet indeholder nemlig en lang række gåder og mysterier, der skal løses for at man kan finde frem til nøglen der giver frihed.

Denne aktivitet garanterer sjov og underholdning for hele selskabet, da der er brug for alles hjælp for at løse mysterierne. Så hvis du trænger til at finde din indre Sherlock Holmes frem, bør du kraftigt overveje at vælge et escape room til den polterabend du arrangerer.

Segway

En polterabend, hvor alle de nærmeste venner er samlet, er en oplagt mulighed for at prøve noget, man måske ikke lige har mulighed for til dagligt. Derfor kan det sagtens være det oplagte tidspunkt at prøve en segway.

Dette lille, tohjulede køretøj er faktisk overraskende nemt at styre, når man lige er kommet i gang, og når man først har styr på det basale, kan man få en kæmpe oplevelse ud af det.

Der er firmaer, der arrangerer polterabends, hvor segway spiller en hovedrolle, og hvor der samtidig er et konkurrenceelement i det. Hvis du vælger denne løsning, skal det nok blive et hit blandt arrangementets deltagere, samt danne et par væddemål om hvem der giver i byen senere.

Sumofodbold

Apropos aktiviteter man ikke får prøvet i hverdagen, kunne dette meget vel være chancen for at få stablet en sumofodboldkamp på banen.

Sumofodbold er præcis ligesom almindelig fodbold, hvis man altså ser bort fra, at samtlige spillere vil være iført kæmpe store sumodragter, der gør det nærmest umuligt at løbe, sparke til bolden eller bevæge sig normalt.

Med et sådan handicap hos alle spillere, er der garanti for en uforudsigelig kamp med masser af dueller og nærkampe. Dermed bliver der også rig mulighed for sund konkurrence og væddemål spillerne i mellem, ligesom vi har at gøre med en aktivitet, hvor alle bliver involveret.

 

Hvis man bruger fantasien, findes der mange andre spændende, underholdende og anderledes aktiviteter, der ikke normalt bliver associeret med polterabends, som ikke desto mindre vil være oplagte muligheder, få at få sendt gommen godt afsted inden den store dag.

Hvad skal man give i gave på mors dag?

Mors dag er (især ifølge din mor) den vigtigste dag på året. Så at finde den perfekte gave er selvfølgelig et stort ansvar. Alle mødre er forskellige, så at finde den helt rigtige gave er heller ikke lige nemt. Det kan være alt lige fra noget hjemmelavet til et gavekort, og der er selvfølgelig fordele og ulemper ved begge muligheder, og sågar også alle muligheder ind i mellem.

Så at du står og træder lidt i vande i din beslutning om mors dags gave, er der ingen der dømmer dig for. Du er faktisk helt sikkert ikke den eneste.

Du er til gengæld så heldig at du har fundet frem til denne artikel. I nedenstående afsnit vil du nemlig finde diskussioner om de forskellige fordele og ulemper ved de forskellige mors dags muligheder, og i slutningen af artiklen vil du forhåbentlig have fundet frem til den perfekte gaveide til din mor.

Vælg det traditionelle – Sig det med blomster

Helt tilbage da traditionen først opstod, var nelliker det populære valg for et barn at bære, til ære for sin mor. Barnet bar en rød nellike hvis moren endnu var i live, og en hvid nellike hvis moren desværre var gået bort.

Til den dag i dag er blomster stadig et yderst populært valg når det kommer til mors dags gaver. Blomster bliver man altid glad for, og din mor kan kigge på dem den næste uges tid, og mindes om hendes søde barn der tænkte på hende og købte dem. Skal det være ekstra personligt, kan du selvfølgelig gå ud og plukke dem selv.

Den eneste ulempe der kunne være ved at vælge blomster som mors dags gave, kan være at det kan ses som den ’nemme’ vej ud. Blomster er nemme at finde og som sagt en gave som alle vil blive glade for.

Men har du meget stress på kan blomster, trods de er en nem løsning, vise at du alligevel lige har overskud til at tænke på din gamle mor. Så selv ulempen kan vendes til en fordel under de rigtige omstændigheder.

Giv din mor en oplevelse for livet

Er din mor ved at komme lidt op i årerne, har hun måske også ramt det punkt hvor det lidt virker som om hun har alt. Hun har haft mange år til at samle det sammen hun har brug for, og at give sin mor en blender eller noget andet husholdningsgrej hun ønsker sig, kan måske virke lidt for upersonligt.

I stedet kan en oplevelse som fx en middag eller noget større som en tur i en luftballon, være en fremragende gaveide. Det er helt sikkert noget der vil imponere lillemor, og ydermere vil det være noget der kan fungere som en sammenknytningsoplevelse mellem både dig og din mor. Det kan bringe jer begge lidt tættere sammen, og er en gave i begge vil få noget dejligt og hyggeligt ud af.

Husk at tage en masse billeder på turen, så din mor altid kan se tilbage på den fantastiske mors dags gave, og huske på hvor meget hendes datter/søn elsker hende.